Billede beskrivelse

Pengesager på skemaet

Bankansatte skal lære frederikshavnske elever at passe bedre på pengene

11. marts 2018 kl. 12.15

I denne uge kan elever i udskolingen måske få en bankdirektør eller en bankrådgiver bag katederet i stedte for klassens normale lærerstab.

Det sker fordi 7. til 9. klasser har et ganske særligt fokus på finansiel forståelse og digitalisering.

Bag initiativet står Finans Danmark, som i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening har udarbejdet undervisningsmaterialet.

- Det er fjerde år i træk, at Pengeuge indtager folkeskolerne. I år står gæsteundervisere klar fra landets banker, og med sig har de en lang række gode råd til de unge om, hvordan de skal håndterer deres økonomi og færdes sikkert på nettet, siger seniorøkonom i pengeinstitutternes brancheorganisation, Finans Danmark, Solveig Råberg Tingey.

Skoleklasser på Privatskolen, Nordstjerneskolen, Frydenstrandskole og Strandby Skoleafdeling præsenteres for de økonomiske dilemmaer, som teenagere møder.

Som noget særligt har Pengeuge 2018 et tema om digital sikkerhed, som vil gøre eleverne bedre til at lave gode passwords eller undgå at blive snydt når de handler på nettet.

I forbindelse med Pengeuge 2018 lancerer Finans Danmark PengeQuizzen.

Skoleklasserne kan deltage i PengeQuizzen fra en smartphone, tablet eller PC.

Spørgsmålene handler om privatøkonomi, matematik og digital sikkerhed.

Deltagerne kan vinde op til 10.000 kr. til klassekassen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste