Penge til billardsporten
Med støtte igangsættes nu en hvervekampagne
KOMMUNEN: Billard Klubben i Frederikshavn har fået 21.000 kroner i støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje.
Støtten giver klubben mulighed for at skubbe gang i en øget hvervning af medlemmer.
Kasserer Karl Erik Pedersen ser især frem til at Billard Klubben nu kan åbne dørene for arbejdet i hverdagen.
- Det var lige hvad vores klub manglede. Støtte til mange nye medlemmer, som kan få glæde af vores sport, samt hvad det medfører af socialt samvær, understreger kassereren
I de kommende to måneder vil klubben tilbyde gratis spil og instruktion hver torsdag eftermiddag fra 14-17.
Billard klubben holder til på Knivholtvej 20 og tæller i dag 38 medlemmer som alle glæder sig til at byde velkommen til en masse nye ansigter i foreningen.