Billede beskrivelse

Påskeudstilling hos Dyhrberg

26. marts 2018 kl. 16.20

Atelier Dyhrberg i Danmarksgade melder nu alt klar til årets Påskeudstilling.

På væggene er kunst skabt af Preben Frydkjær fra Hjørring og Carl Mortensen fra Frederikshavn.

Lotte Dyhrberg, indehaver af atelieret, har netop valgt disse to kunstnere fordi deres billedsprog og udtryk komplementerer hinanden godt, og samlet giver et spændende indtryk som kan fortolkes både åbent og også specifikt.

Preben Frydkjær arbejder med ekspressive og eksperimenterende malerier.

Han udtrykker de følelser og input han får undervejs i dialog med maleriet, og finder inspiration I naturen og oplever at også tanker omkring det danske vejr kommer til udtryk I hans billeder.

Carl Mortensens billeder er fotografier af minimalistisk udtryk.

Fotografen som er debutant, accepterer Ikke “rodet motiver", og leder efter detaljer der isoleres I en stram og enkel komposition.

Han har passion for at finde udryk I alt fra bygninger til skrottet jern, og befinder sig ofte I havnemiljøet eller på byggepladser.

Der er fernisering på udstillingen påskelørdag 31. marts fra 11-13.

Udstillingen vises frem til og med 5. maj.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste