Påskeåbent hos Bratten Købmanden
Når uret er faldet i slag og sommertiden er over os, så er det altså ligegyldigt om der stadig kan være frost i luften eller ej - for nu gider vi ikke vintervejret mere.
Og en sand forårsbebuder er ud over erantis også at købmandsbutikkerne i sommerhusområderne slår dørene op til en ny sæson.
Det gør Bratten Købmanden her i påsken, hvor der er åbne døre fra 7-20.
Første åbningsdag er såmænd allerede lørdag 24. marts.
- Vi glæder os til at komme i gang og hilse på gamle og nye kunder, siger Jette Larsson fra Centerbageriet i Frederikshavn som hoppede ind i forpagtningen sidste år.
Og hun er helt klar til den nye sæson.
Her i påsken påsken er der åbent alle dage, men ellers er der kun åbent i weekenderne frem til sankthans.