På jagt efter indsamlere
Dansk Flygtningehjælp kan sagtens bruge flere hænder i Sæby-området
SÆBY: Dansk Flygtningehjælp søger i øjeblikket indsamlere i Sæbyområdet.
3. november samler Dansk Flygtningehjælp penge ind, som skal være med til at give mennesker på flugt tag over hovedet. For alle mennesker har brug for et hjem. Uanset om det består af mursten, plastik, ler, blik eller bambus.
Om det er et hus, skur, hytte eller telt, så har alle mennesker – og især børnene - brug for et sted, hvor de kan søge ly og overleve trods hede, kulde regn og vind.
- Vi kan ikke hjælpe hele verden, men sammen kan vi gøre en kæmpeforskel i mange andres liv – jo flere indsamlere der melder sig til søndag 3. november, jo flere ”hjem” ude i verden, og jo større forskel, siger Helle og Jørgen Helledie, der igen i år er lokalkoordinatorer for landsindsamlingen i Sæby-området.
Derfor opfordrer de både tidligere indsamlere og også gerne nye til at bruge tre timer på gaden for den gode sag søndag 3. november.
Jørgen Helledie oplyser, ” at
Sæby Fritidscenter & Hostel lægger lokaler og faciliteter til og det er her udlevering af indsamlingsbøsser og ruter sker fra 10-11.
- Når indsamlerne har gået sin rute, skal indsamlingsbøsserne igen i år afleveres hos Sparekassen Vendsyssel, som velvilligt har stillet lokaliteter og mandskab til rådighed for Landsindsamlingen, siger Jørgen Helledie.