På familieferie med Bangsbostrand Kirke

Familieferiedage med Bangsbostrand Sogn fra 3.- 7. juli

12. maj 2017 kl. 08.00

Jeg har været på ferie!

At kunne fortælle I børnehaven, skolen eller til vennerne at man har været på ferie, eller haft en dejlig oplevelse er rart for de fleste.

For at det er en god oplevelse behøver det ikke at handle om at ha rejst til et eksotisk sted eller brugt en masse penge. Det kan være oplevelser lige omkring os, som vi blot ikke har set, for “ der er jo så tæt på".

Bangsbostrand Kirke vil gerne give et ferietilbud til familier, der ellers ikke vil komme afsted på ferie.

Så har I lyst til at hygge jer sammen med andre familier, så er dette tilbud måske noget for jer.

Familie feriedage i Bangsbostrand sogn fra 3. -7. juli 2017

Program:

Vi mødes kl. 10 og får en forfriskning og smører madpakker, derefter vil der være forskellige udflugter eller aktiviteter.

· 1 dag på søsportshavnen med fiskeri og hygge

· 1 dag på naturlegepladsen med bål

· 1 dags udflugt

· 1 kreativdag med malerier, bagning og hvad vi ellers har lyst til.

· 1 dag hvor vi forbereder festfrokost, spiller og leger

Det er et familiearrangement, hvor både børn og voksne deltager

For at arrangementet bliver sjovt skal vi helst være mindst 15 personer (børn og voksne).

Flere oplysninger og tilmelding til Kirke og kulturmedarbejder Vibeke Bach Hansen, Bangsbostrand Kirke.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste