På besøg i lastens hule

Vi står i Søndergade i Frederikshavn ud for nummer 133.

Vi kigger først til højre og så til venstre. Og noterer os, at vi ikke kan få øje på hverken børn eller kirkegængere.

I et såkaldt administrationsgrundlag hos Frederikshavn Kommune fremgår det nemlig, at en spillehal med gevinstgivende maskiner ikke må ligge tæt på skoler, børneinstitutioner og kirker.

Kommunen vil gerne beskytte børn mod at blive ludomaner. Mens det med kirkerne nok er lidt mere diffust.

Eftersom Skippers Grill har et tilstødende lokale til de 19 spillemaskiner (som ikke kan ses fra vejen) - og som samtidig ligger geografisk korrekt - overholder grillbaren reglerne.

Men inden vi går ind ad døren og hilser på Mark Tannert, der elsker at spille på maskiner samt Morten Andersen, der er indehaver af Skippers Grillbar, kan vi konstatere, at politikerne har problemer med at holde tungen lige i munden, når det handler om spillehaller.

Og samtidig er de folkevalgtes beslutninger ikke altid i tråd med borgernes.

Vi nævner tre eksempler:

Eksempel 1

Politikerne vedtog først et forbud mod at etablere spillehaller i de områder af byerne, som er bevaringsværdige.

Men borgerne i Sæby mente mildt sagt noget andet. Og sidste år blev der så givet tilladelse til at åbne en sportscafé med spillemaskiner i det allerhelligste af Sæby - i Pindborggade i den gamle og bevaringsværdige bydel.

Eksempel 2

Ejeren af OK-butikken i Elling fik først forbud mod at åbne en spillehal. Begrundelsen var, at butikken ligger for tæt på en børnehave.

Det skabte vældig diskussion, og sagen er nu røget tilbage til plan- og miljøudvalget til fornyet overvejelse.

Eksempel 3

Samtidig viser det sig, at borgerne ude i landdistrikterne åbenbart mener, at politikernes regler på området er for strikse.

I hvert fald er konklusionen fra flertallet af kommunens distriktsudvalg, at et par spillemaskiner for eksempel kan være en god økonomisk hjælp til købmanden eller kiosken. Og måske vil det også give et socialt pift i landsbyen.

Distriktsudvalget kan heller ikke forstå, hvorfor afstanden til kirkerne skal blandes ind i et kommunalt administrationsgrundlag.

Vi siger goddag

Vi åbner døren og siger goddag til Morten Andersen, der oplyser, at der er god økonomi i at drive en spillehal.

I gennemsnit møder 50 personer op hver uge for at spille på maskinerne.

- Mit indtryk er, at det er folk fra forskellige sociale lag, som bruger spillehallen. De vil hellere spille ude end hjemme, fordi der er mulighed for at møde andre mennesker. Og så kan de samtidig få noget spise og drikke, siger Morten Andersen.

Han har svært ved at se, hvorfor børnehaver og skoler ikke må ligge tæt på en spillehal. For spillehallen er gemt af vejen i et sidelokale. Og desuden skal man være 18 år for at bruge maskinerne, konstaterer han.

Inde i det såkaldte sidelokale finder vi en af de personer, det hele handler om.

Mark Tannert er 39 år. Han har boet i Frederikshavn hele sit liv. Og han har et skuldertræk til overs for, at børn og og kirker helst ikke må komme for tæt på ham og maskinerne.

Han smiler, mens han siger:

- Jeg er jo ligesom alle andre. Jeg spiller på maskinerne én gang om ugen. Og jeg taber nok mere, end jeg vinder. Men jeg er vild med spændingen og adrenalinen, der pumper, fortæller Mark Tannert, mens han veksler 200 kroner om til poletter.

Tusind kroner med

Denne dag har han tusind kroner med, og Mark Tannert har engang vundet 7000 kroner i Skippers Grillbar.

- Jeg har jo både regninger og husleje, som bliver betalt hver måned. Jeg kan bare godt lide at komme ud og møde andre og spille lidt, siger Mark Tannert.

Næste skridt i debatten om spillemaskiner sker på det næste møde i plan- og miljøudvalget, der - som nævnt - skal tage stilling til, om OK-butikken i Elling må få en spillehal.

Politikerne skal samtidig se nærmere på, hvorvidt reglerne om spillehaller i virkeligheden er ude af trit med borgernes ønsker. Og om administrationsgrundlaget skal formuleres på en anden måde.