Overskudsvarer til Red Barnet
KOMMUNEN: - Vi vil gerne give flere danskere en god og hyggelig juleaften.
Sådan lyder meldingen fra føtex, der for femte år i træk donerer julens overskudsvarer til lokale hjælpeorganisationer og væresteder – og føtex Frederikshavn er ingen undtagelse.
Her bliver julemaden i år doneret til Red barnet, der arbejder for at forbedre vilkårene for udsatte familier/børn.
På den måde fordeles varerne fordeles lokalt, og hvor de gør mest gavn.
Medarbejderne i føtex Frederikshavn bliver derfor i varehuset efter lukketid lillejuleaften.
Sammen pakker de julehandlens overskudsvarer, som efterfølgende gives til Red Barnet i Frederikshavn.
Så sørger de for, at varerne fordeles lokalt, og hvor behovet er særligt stort – ikke mindst i år, hvor COVID-19 fylder ekstra meget hos nogle.
- Red Barnet i Frederikshavn og Sæby er virkelig en aktiv organisation og gør rigtig meget for rigtig mange mennesker. Og der er rigtig mange frivillige der bruger meget tid og ressourcer på dette, så derfor tænkte vi at kunne vi hjælpe med lidt her var det en oplagt mulighed at få disse overskudsvarer ud til nogle hvor det kunne give lidt glæde, siger varehuschef Claus Bøje.
Hos Red Barnet ser man donationerne som en kærkommen hjælp.
Og Liselotte Bisgård er meget taknemmelig for det hjælper virkelig nogle af de familier der har brug for lidt ekstra hjælp her til jul.
Et initiativ, der kommer både mennesker og klima til gode