Økonom: Nordjyderne tænker langsigtet
FERIEPENGE: Et flertal af de nordjyder, der vil have deres indefrosne feriepenge udbetalt, er i gang med at forbruge pengene på byggeprojekter eller længerevarende forbrugsgoder
Akkurat som forventet har de optøede feriepenge været med til at sætte skub i danskernes forbrug i starten af oktober.
Og ikke uventet er der betydelige regionale forskelle, i forhold til hvor hurtigt vi får brugt vore feriepenge.
Selskabet Nets, der blandt andet står bag dankortet, har undersøgt danskernes forbrug med betalingskort i slutningen af uge 40, hvor vi begyndte at modtage vore feriepenge.
Tallene viser at omsætningen med betalingskort steg mest i hovedstadsregionen fra uge 39 til uge 40. Her var der en vækst på 38 procent hele 20 procent mere end i Region Syddanmark.
Den regionale forskel kan blandt andet skyldes, at der har været forskellige prioriteringer i anvendelsen af feriepengene. Det siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea til NORDJYSKE Ugeaviser.
- Alt tyder på at pengene sidder lidt løsere i lommer på københavnerne, mens man i eksempelvis Nordjylland mere tænkere i længerevarende forbrugsgoder.
Hun henviser til en tidligere undersøgelse fra Voxmeter, hvor folk blev bedt om at svare på, hvad de ville bruge deres feriepenge på. Også her var der regionale forskelle i prioriteterne.
- Mens man i hovedstadsområdet i højere grad shopper tøj eller forkæler sig selv, så bruger nordjyderne oftere pengene på eksempelvis at renovere deres bolig eller køber nye møbler - eventuelt en ny sofa.
- Og det er jo ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Det kan være en langstrakt proces.
- Først skal man jo vurdere hvilken carport, man skal have - og så skal der ansøges om tilladelse til at opføre den. Og det gælder også nye møbler. Her er der som udgangspunkt en leveringstid måske på 10-14 uger og man betaler sjældent før man får varen.
- Så det samlede billede er, at forbrugslysten bestemt ikke behøver at være mindre i Nordjylland - men man ser blot ikke forbruget så hurtigt, som ved en shoppetur, siger Ann Lehmann Erichsen.
Og det er godt, at forbrugsevnen er intakt, for der er også noget at rette op på.
Således faldt det danske BNP, bruttonationalproduktet, med 7,4 procent i andet kvartal i forhold til første kvartal. Det er det klart største fald, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre den danske vækst på kvartalsbasis i begyndelsen af 1990’erne - og noget lignende er ikke set siden starten af Anden Verdenskrig.
Og netop et øget forbrug kan hele sårene over det rekorddyk, og det ønske har alle danskere - også os i Nordjylland været med til at opfylde siden de indefrosne pensionspenge blev frigivet til optøning ved månedsskiftet.
Seks ud af 10 havde fundet spenderbukserne frem og to ud af 10 havde tænkt sig at spare op eller afvikle gæld.
Det viste en undersøgelse, som NORDJYSKE havde foretaget i samarbejde med Jysk Analyse.
Tanken bag frigivelsen af feriepengene var at booste forbruget og det gavner, lød det fra Ann Lehmann Erichsen fra Nordea inden penge kom til udbetaling.
- I skal bare huske at bruge pengene i Nordjylland. Eller i hvert fald i Danmark. Lad være med at tage på ferie for dem i udlandet, siger Nordea-økonomen.
Og hvis vi så gør det, hvordan bruger vi så pengene, så de gør bedst gavn?
- Der er mange brancher, som lider. Men især brancher, der lever af at levere tjenester, har det hårdt. Så bo på hotel, flyv rundt i Danmark, brug pengene på masser af restaurantbesøg og kulturbesøg, hvis der overhovedet er noget, der har åbent. Og hvis du har brug for massage eller fysioterapi, så bare se at komme afsted. Du behøver ikke støtte supermarkederne, for de har det fint, og der er også grænser for, hvor meget nyt tøj, vi kan have på, lød meldingen fra Ann Lehmann Erichsen.
- Midt i det her skal vi jo ikke glemme en anden dagsorden, og det er den grønne. Den har vi helt glemt, men den kommer altså og slår os i nakken, pointerer Ann Lehmann Erichsen og opfordrer til, at vi bruger nogle af pengene på energiforbedringer af vores boliger.
- Mange mennesker bor i boliger, hvor det vil være godt at tænke lidt frem og fremtidssikre den lidt ved f.eks. at sørge for, at den får et bedre energimærke. Den kloge forbruger hæver pengene og tænker sig rigtigt godt om og lytter til, hvad der sker politisk. Det kan jo ikke nytte noget, at man fyrer alle pengene af på forkælelse, og så pludselig om tre måneder opdager, at der kommer en lov om, at man skal skifte sin varmekilde ud. Så pengene kan også være godt brugt ved at gå den vej, for den investering kan også være givet godt ud, siger forbrugerøkonomen fra Nordea.