Nyt testcenter tager form
Først i december kan det nye testcenter i Frederikshavn åbne
KOMMUNEN: 8. december vil regionen kunne tage det nye testcenter i Frederikshavn i brug.
I øjeblikket er man ved at montere de pavilloner, der skal udgøre testcentret.
De får plads på mellem det gamle Posthus og Politistationen - altså på den store P-plads, hvor rutebilerne i tidernes morgen havde endestation.
Monteringen gik i gang i tirsdags og nu begynder pavillionerne at tage form.
Mens man i andre byer har måttet klare sig med telte har frederikshavnerne benyttet Arena Nord og en skurvogn på havnen, men nu bliver testene altså fremadrettet foretaget i mere klinik-lignende faciliteter.
- Vi udvider også åbningstiden i Frederikshavn. Det betyder, at man vil kunne blev testet tirsdag til og med lørdag hver eneste uge, siger chefkonsulent i sundhedsplanlægning Ane Lemvigh.
I hverdagene vil testcentret være åbent fra 9-17 og på lørdage fra 9-15.
Det er formentligt også her massevaccinationerne vil ske, når først vaccinen er klar til distribution.