Nyt parløb om legetøj fungerer
Legekæden i Frederikshavn og fire kolleger brød med deres kæde sidste år og fandt sammen med netbutikken Coolshop i Nørresundby.
Ideen bag samarbejdet var at snuppe en stor bid af den fremstormende nethandel, og give Coolshop synlighed og opmærksomhed gennem fysiske butikker.
Ifølge indehaveren af Coolshop, Jacob Risgaard, Frederikshavn, er manøvren lykkedes.
Coolshop har oplevet en fremgang i legetøjssalget på op mod 40 procent, og butikkerne har også haft en markant fremgang. Begge parter har dermed haft gavn af samarbejdet.