Billede beskrivelse

Nyt erhvervseventyr på Jerup gamle skole - Håber mange flere vil komme til

Iværksætterne Mads M. Pedersen og Rene Nørgaard har etableret deres virksomhed i det tidligere fysiklokale på Jerup Skole. Hans Schmidt Andersen håber, at Jerup kan få et helt erhvervscenter i den gamle skole

24. april 2021 kl. 08.30

JERUP: GRIPWIQ ApS (Gripping with intelligence) fremstiller gribeværktøjer til robotter, til svært håndterbare emner, primært til fødevareindustrien. De er den første virksomhed, som er i det, som forhåbentligt kan blive et erhvervscenter i Jerup.

Billede beskrivelse

Mads Pedersen og Rene Nørgaard grundlagde Gripwiq i 2015 med visionen om, at fremstille innovativt spilændrende design, primært til fødevareindustrien og vores mission er, at udfordre traditionel automatiseret madhåndtering med innovativ gribende teknologi.

Billede beskrivelse

- Det er bestillingsvarer som vi fremstiller specielt til den opgave de skal udføre, derfor er de bedre og hurtigere end de standardprodukter, der findes på markedet.

Billede beskrivelse

- Det vi har erfaring med og er gode til er, at fremstille sugekop-gribe-løsninger til både automatiseret fødevareforarbejdning og emballeringsoperationer. Vi har i dag kunder i både Danmark og udlandet, og en af vores største kunder herhjemme er Danish Crown, fortæller Mads Pedersen.

Det var erhvervsmanden Hans Schmidt Andersen og firmaet Jason Finans A/S, der i 2016 købte Jerup Skole, som kommunen havde lukket, i håb om, at skolebygningerne igen skulle kunne fungere som læringssted, men lykkedes ikke.

Billede beskrivelse

Derfor har lokale ildsjæle forsøgt, at skabe liv i facitlisterne som skolen byder på. En styregruppe dannede Jerup Landsbycenter, som i dag er et kreativt kultur- og aktivitetscenter for lokalområdets aktivitetsgrupper, foreninger og interesseorganisationer, hvor omdrejningspunktet er lokalerne og faciliteterne på den tidligere skole i Jerup.

Nu har Hans Schmidt Andersen fokus på, at lave et egentligt erhvervscenter.

Billede beskrivelse

- Jeg og borgerne i Jerup er overbeviste om, at Landsbycentrets eksistens er afgørende for, om Jerup fortsat vil være et bysamfund bestående af børn, unge og gamle, som danner grundlag for et lokalt erhvervsliv, fortæller Hans Schmidt Andersen.

Billede beskrivelse

- Faciliteterne på skolen rummer mange muligheder for, at etablere mindre virksomheder eller midlertidige arbejdspladser. Så går man rundt med en lille iværksætter i maven eller, har man nogle kreative ideer, men mangler rammerne for, at føre det ud i livet, kunne Jerup Landsbycenter eller Jerup Erhvervs Center være en mulighed, fortæller Hans Schmidt Andersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste