Billede beskrivelse

Nyt bogværk om Vestkysten fra Skagen til grænsen

05. november 2021 kl. 07.00

Selve kysten, klimaet og den kystnedbrydning ved Jyllands vestkyst, som for tiden er det store samtaleemne, er aldrig blevet beskrevet i det historiske lys, som den nye bog ”Vestkysten, klima og kystnedbrydning” gør.

Bogen er skrevet af Simon Jacobsen, der kaster over det vigtige emne, der handler om det store menneskelige og

naturmæssige drama, der udfolder sig langs den jyske vestkyst.

Fokus er på strækningen Blokhus, Løkken, Nørre Lyngby og Lønstrup, men forfatteren belyser vilkårene på hele kysten fra

Skagen til grænsen.

Der er registreret stormfloder 300 år før Kristi fødsel.

Én af dem er Cimberfloden ca. 120 år før vor tidsregning.

Fra år 1000 kommer de første beretninger om stormflodernes hærgen på vestkysten, og i bogen er der beskrivelser fra hvert århundrede op til nu.

Det sidste kapitel er forudsigelser om fremtiden med bidrag GEUS, Martin Olesen, Climate Scientist, PhD, klimaforsker ved DMI og Merete Løvschall, kystdirektør ved Kystdirektoratet.

Skagen har selvfølgelig fået sine helt egne sider.

Det store værk er på 277 sider med 300 historiske og nutidige billeder / illustrationer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste