Billede beskrivelse

Nyt ældreråd glæder sig til ændring af ældreplejen

30. december 2021 kl. 08.12

FREDERIKSHAVN: Der bliver ingen ændringer på formandsposten, når det nye Ældreråd træder sammen efter nytår.

På det konstituerende møde blev det nemlig klart at Hanne Andersen, Skagen, fortsætter som formand for det nye Ældreråd. Næstformand bliver Karl Aage Brasted, Sæby.

Det nye formandsskab kan sammen med rådets andre medlemmer kan allerede nu ane konturerne af en ændring af ældrepleje, der dels giver de ansatte mere selvbestemmelse, men som også sikrer, at de ældre kommer til at møde ældreplejens medarbejdere i faste teams. Det indebærer, at det vil være de samme kommunale ansatte, som kommer i hjemmene.

- Projektet kan ændre ældreplejen markant, så vi vil meget gerne deltage i det her projekt, siger Ældrerådets formand Hanne Andersen.

Med 4,1 millioner kroner fra staten sættes projektet på skaft over de kommende to år med det formål at indhøste konkrete erfaringer, som så kan omsættes i praksis.

- De ansatte får med omlægningen mulighed for at tilrettelægge deres arbejde langt bedre og derved undgå at blive styret af stramme tidsplaner, siger formanden for socialudvalget, Ole Rørbæk Jensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste