Se datoen: Nu kan du blive Junior Ranger
FREDERIKSHAVN: Som første kommune i Danmark satte Frederikshavn Kommune i 2017 gang i et Junior Ranger hold.
Inspirationen kom fra Tyskland hvor kommunen havde været på en rejse og mødt konceptet.
- Efter endt uddannelse i emnerne, friluftsliv, naturviden og formidling, bliver børnene og de unge en slags Mini Naturvejledere, som kan hjælpe lærere, Naturvejledere og andre med at formidle den fantastiske natur som vi alle er en del af, fortæller formidlingskonsulent og naturvejleder Bo Storm.
Selve ideen stammer fra USA, hvor en Ranger i starten af 1900-tallet, gik og tænkte på hvordan han skulle få børn og unge til at vide mere om natur, og hjælpe ham i Nationalparken Yosemite.
Derfor opfandt han begrebet Junior Ranger.
Det blev og er stadig en succes, ikke kun i USA men også i andre lande.
I Europa kom det i 1986 til Skotland, og 1994 til Bayerische Wald i Tyskland.
- Her I Frederikshavn Kommune, laver vi hvert år et hold med nye børn, som kan søge optagelse fra det år de fylder 11 år til de bliver 13 år. Det er 9 piger og 9 drenge der får muligheden.
- Holdet vi søger optagelse til nu er Hold 5.
- Når de er færdige med deres grunduddannelse som strækker sig over 8 til 9 gange, indgår de i et Team af Junior Rangere, siger Bo Storm.
Det hold er sammensat af børn og unge fra alle holdene som fortsætter. De hjælper med naturarrangementer, uddannelse af nye Junior Rangere, er på videreuddannelse, er på sommer camp enten i Danmark eller udlandet.
6. april klokken 16.30, kan du komme til Bangsbo Dyrehave, ved Skovhuset, Skovhusvej 30, se og opleve Junior Rangere i arbejde og høre mere om uddannelsen, møde lederne, tilmelde dig, og måske være heldig at komme med i Teamet.
- Vi skal kun bruge 9 piger og 9 drenge, og der plejer at være mange der søger, og desværre ikke plads til alle. Men måske er jeres unge Naturinteresserede dreng eller pige den heldige, siger Bo Storm.