Billede beskrivelse

Nye folk i front

Bannerlundklubben har fået ny præsident

15. april 2018 kl. 05.20

FREDERIKSHAVN: Lions Club Bannerslund har fået ny bestyrelse og ny præsident.

Den ny præsident er Bent Larsen fra Strandby, og han vil i det kommende klubår arbejde for at klubben forbliver synlig i lokalområdet.

- Vi har en rigtig god Lions klub, en klub, der skal værnes om, understregede Bent Larsen på klubbens generalforsamling.

Den nye bestyrelse består desuden af Vice Præsident John Snebang, Strandby, Past Præsident Jørn Andersen, Strandby, Kasserer Finn Krogsgaard, Strandby, Sekretær Flemming Sørensen, Strandby, Klubmester Frank Kjeld, Elling og Løvetæmmer Per Jensen, Frederikshavn.

Præsident Bent Larsen udtalte desuden:

- Vi skal også i det nye klubår generere indtægter, som kan anvendes til klubbens humanitære arbejde. Vi har vores Fiskefestival, hvor en stor del af vores indtægter skabes. Vi har også i de senere år haft lagersalget i Øster Holmen, hvor der også er skabt betydelige midler til uddeling. Lagersalget synger nok på sidste vers, og vi skal til at tænke på nye aktiviteter til erstatning for lagersalget.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste