Stefan Sommer og Per Bredkær udstiller på Frederikshavn Bibliotek Foto: Frederikshavn Bibliotek Frederikshavn Bibliotek
Ny udstilling på Gallerigangen
To modne herrer er klar med nærvær og sanseindtryk
FREDERIKSHAVN: Det handler om nærvær, sanseindtryk, følelser og oplevelser i den næste maleriudstilling på Frederikshavn Biblioteks Gallerigang, hvor to gode venner ferniserer deres udstilling, lørdag 5. oktober, kl. 11.
Udstillerne hedder Stefan Sommer og Per Bredkær, der opfatter sig selv som et par modne mennesker med et åbent sind, og det giver dem gode ideer til deres malerier.
- Nu er maleri jo langt mere end blot farver, det handler også om nærvær, sanseindtryk, følelser og oplevelser, lyder de to kunstneres egen udlægning.
Udstillingen kan ses frem til onsdag 23. oktober i den betjente åbningstid.
Alle er velkommen til ferniseringen, hvor det også er muligt at møde de to kunstnere.