Ny rute indviet

Så kan vi flyve direkte fra Vendsyssel til Athen

11. maj 2018 kl. 16.35

FREDERIKSHAVN: Der var på helt traditionel vis både klipning af den røde snor og vanddåb af første fly på ruten, da Aalborg indviede lufthavnens seneste nye sommerrute - der går til den græske hovedstad Athen.

Efter klipning af snor og vanddåb af flyet kunne mange forventningsfulde rejsende for første gang flyve til den græske hovedstad, Athen - direkte fra Aalborg Lufthavn.

Det er første gang nogensinde, at der er en direkte rute til Athen fra Aalborg Lufthavn.

- Ruten til Athen åbner op for helt nye feriemuligheder for danskerne. De kan kombinere en historisk storby- og shoppingferie med afslapning på stranden eller eksotisk ø-hop rundt i hele det græske ø-hav. Det er en unik måde at holde ferie på, som vi er glade for at kunne tilbyde fra Aalborg Lufthavn, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Den direkte rute mellem Aalborg og Athen flyves af flyselskabet Primera Air hver torsdag frem til og med den 11. oktober.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste