Ny roman fra Per Gammelgaard
Den frederikshavnske forfatter Per Gammelgaard er aktuel med romanen Dør om dør.
Romanen fortæller historien om en verden i forandring.
En verden hvor alle destinationer er inden for rækkevidde og hvor lande som Afghanistan ikke længere er i en global udkant af vores bevidsthed, men dør om dør med os, fordi befolkningerne flygter eller flytter.
På den måde er det en roman om samtiden, men samtidig en roman om samvittighed, selvbilleder og soning.
Der er humor i skriften, der er ironi, og der er alvor.
Det er også sådan, Per Gammelgaard kendes.
Per Gammelgaard debuterede i 1972 med digtsamlingen "Min mormor og John Coltrane".
Flere digtsamlinger fulgte, og i 1982 debuterede han som romanforfatter med "Er du hjemme Johanne?".
Per Gammelgaard kendt som en dygtig stilist, der afsøger livet i provinsens yderste kanter.
Den nye roman har sit afsæt figuren Ernst Krumbach.
Ernst Krumbachs udfordring er den samme, som mange af vi andre også har.
Vi forsøger at finde plads vores plads i landsbyen, hvor vi alle bor dør om dør med alle.
Det var enklere da landsbyens var lokal med sit byskilt i hver ende - men langt sværere i dag, hvor landsbyen er global.
Per Gammelgaard evner at løfte denne nye virkelighed med sin underfundige humor, sin skæve tilgang, som letter lattermusklen, løfter smilebåndet, og som går ind under huden.
Dør om dør er udgivet på Jensen & Dalgaard.