Seneste nyt
Billede beskrivelse

Ny pris til den rytmiske musik

Det Musiske Hus og Royal står bag en ny nordjysk pris, der skal hylde den rytmiske musik

21. januar 2018 kl. 08.20

Det Musiske Hus og Royal står bag en ny musikpris, der skal hylde musikken i Nordjylland.

Musikprisen har fået navnet Toneværk og uddeles første gang 17. marts under rockfestivalen Waterline, der holdes i Arena Nord..

Musikprisen uddeles til musikere, branchepersoner, arrangører eller personer i musikkulturen, der gennem deres virke har arbejdet for at styrke den rytmiske musik i Nordjylland.

Det kan være på områder som foreningsarbejde, turneer, udgivelser, communities, journalistik, blogging, politik eller talentarbejde.

Kandidater til TONEVÆRK prisen kan foreslås af alle, men er en dommerkomite bestående af repræsentanter fra Det Musiske Hus, Royal Beer, musikorganisationer, musikmiljøet og naturligvis også fra dem, der leverer indholdet - nemlig musikerne.

Dommerkomiteen udgøres til første uddeling af Signe Wang Carlsen, musiker, Steffen Westmark, musiker, Hanne Elkjær, DMF, Jens Ole Amstrup, Det Musiske Hus og Peter Christian Jensen, Royal Beer.

Prisen er på 20.000 kroner, og dommerkomiteen kan uddele prisen til en eller flere personer hvert år.

Hvis man har et eller flere betydende navne klar, så kan man indstille sin eller sine kandidater til prisen ved at indsende begrundelse og kontaktoplysninger inden 1. marts.

Men husk, at det skal være inden rådhusklokkerne slår 12 slag ved middagstid.

Adressen er tonevaerk@arenanord.dk

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste