Ny Oxager-krimi på vej: Rikke Rusk styrer slagets gang
SÆBY: Sæbyforfatteren Tom Oxaager melder alt klart til nye krimiplot - endda i en spritny ramme
Billedkunstneren og forfatter har skrevet adskillige krimier med Anna Storm som hovedperson.
Serien tager udgangspunkt i byen ved havet, men handlingen foregår over det meste af Europa.
Kystbyen Sæby danner rammen om tre andre krimier af forfatteren - ”Hun hang på væggen”, ”Halsløs gerning” og ”De gode græd og de onde lo”.
Men i stedet for Anna Storm og kriminalkommissær Carla Nejsig, møder vi nu Rikke Rusk.
Hun er privat efterforsker, der sejler rundt langs danske og svenske kyster i sin flot restaurerede fiskekutter, hvor der også er plads til hendes elskede Yamaha-motorcykel, som gør det muligt at arbejde inde i landet.
Rikke har ikke et egentligt tjenestevåben, men klarer sig fint med forskellige slags slangebøsser, til hvilke hun har udviklet en meget effektiv ammunition.
Med sig har hun katten Pøs, der stiller store krav til Rikke.
Han er sig meget bevidst om at være avanceret fra baggårdskat til skibskat.
Til læserens irritation og forundring kommenterer den meget af, hvad der foregår, og frem for alt, hvad han mener, at Rikke burde holde sig for god til.
Bogen om Rikke Rusk og katten Pøs udkommer 18. februar