Ny frisør i Søndergade
Den 39-årige Mahmoud Abbass har netop åbnet salonen Shahin i Frederikshavn.
Salonen har han indrettet i Søndergade 29 og han tager hver morgen turen fra Brønderslev til Frederikshavn for at gøre alt klar til dagens kunder.
Mahmoud Abbass kom til Danmark fra Kurdistan for fire år siden - og efter et intensiv sprogkursus taler han nu et ganske fint dansk.
Og saksen har han ingen problemer med at styre.
Han er uddannet frisør og har haft salon i sit hjemland.