Ny frisør i Danmarksgade
Salon Shahin er rykket mod nord
FREDERIKSHAVN: Onsdag18. september slog Mahmoud Abbas dørene op til sin nye frisørsalon ”Frisør Shahin” i Danmarksgade 44 c, som ligger ved ”Skibet” i starten af Danmarksgade Nord.
Mahmoud der kom til Danmark fra Syrien for 5 år siden, startede Frisør Shahin i Søndergade i februar 2018, men da muligheden kom for at overtage det nye butikslokale sprang han til.
Inden Mahmoud Abbas kom til Danmark, havde han arbejdet som frisør i Syrien i over 10 år.
Frisør Shahin tilbyder klipning til hele familien, og det er muligt både med og uden tidsbestilling.
Salonen er i øvrigt opkaldt efter navnet på både hans far og største søn.