Ny formand for det gamle sogn
KOMMUNEN: Den første søndag i advent overtager et nyt menighedsråd ansvaret for kirkernes drift.
En del af opgaver og ansvar i det nye råd, skal efter reglerne være placeret før denne dag.
Til de regelbundne opgaver, har menighedsrådet i Frederikshavn Sogn konstitueret sig med Egon Olesen som ny på formandsposten, nyvalgte Michael Schøn som næstformand, Svend Erik Pedersen genvalgt som kasserer, nyvalgte Ole Henrik Jensen som kirkeværge, og nyvalgte Anne-Marie Schøn som kontaktperson.
Nyvalgte Poul Nygaard Heise, blev formand for ”Det stående udvalg” Kirke-præstegårdsudvalget, hvor også Christian Rafn og Michael Schøn er medlemmer.
Til valgbestyrelsen blev Karen Arveschoug Jensen, Elisabeth Holmen og Ole H. Jensen valgt - sidstnævnte som formand.
Det nye menighedsråd var enige om at tage imod den afgåede formand Steen Hviid Mortensen tilbud, om at afslutte det formelle arbejde med renoveringen af forpladsen, og bemyndigede ham til at træffe de fornødne beslutninger hertil, samt forestå indvielsen af forpladsen 11. december.
På mødet tirsdag aften, blev der også valgt til andre udvalg- og opgaver, medens man venter til et møde i januar med fordeling af de sidste opgaver.
Der er primært der hvor aktiviteterne på grund af corona-situationen, er stillet i bero.
Michael Schøn blev formand for renoveringsudvalget hvor der fortsat er opgaver at udføre.
Som Frederikshavn sogns medlemmer af byens menighedspleje blev Anna Margrethe Aarøe og Inger Due Borre valgt, og Hanne Lindkvist Hadberg og Egon Olesen som Frederikshavn sogns medlemmer af Kirkegårdsbestyrelsen.
Poul Nygaard Heise og Ole H. Jensen blev valgt som sognets repræsentanter i ejerforeningen, som sognehuset er en del af.