Ny førsteholds- træner i Freja
Det bliver gamle kendinge, der overtager ansvaret for de bedste seniorer hos boldklubben Bangsbo Freja.
Brian Kristensen, der har været i klubben ad flere omgange, har sat sin signatur på en étårig aftale, og klubben har desuden ansat Ole Nielsen til at varetage hvervet som andetholdstræner.
Også Ole Nielsen har været i Bangsbo Freja ved tidligere lejligheder. Brian Kristensen får det overordnede ansvar for træningen af klubbens seniorer, og han bringer flere ambitioner med sig.
- Jeg vil gerne have, at spillerne for alvor skal i god form. Derfor har vi allerede nu truffet aftale med boksetræner Preben Arvidsson om, at han laver noget specieltræning for os.
- Boksetræning er et virkeligt godt supplement til den traditionelle fodboldtræning, og vi har før haft meget gavn af den. Så det benytter vi os af igen.
Træningen går snart i gang i Bangsbo Freja, og Brian Kristensen gør opmærksom på, at alle er meget velkomne deltage.
- Vi har jo standerhejsning i den første weekend i februar, og vi er meget interesserede i nye medlemmer. Så hvis der er nogen derude, der sidder og tænker på at dukke op, så skal de vide, de er meget velkomne. Og de vil i givet fald kunne se frem til noget god og hård træning. Det kan jeg godt love på forhånd, siger Brian Kristensen.