Ny event i vente
Bangsbo Fort barsler med en event i juni næste år
KOMMUNEN: I perioden fra 2011-2015 var Bangsbo Fort omdrejningspunktet om eventen Stützpunkt Nord.
Nu er Kystmuseet klar til at etablere en ny type event, der på en dag hvert år skal belyse den historiske periode 1940-45.
Det er præcis den periode Kystmuseet Bangsbo Fort til daglig formidler, men eventen skal være med til at skabe en mere levende ramme for formidlingen - nemlig bunkere, soldater og kanoner plus de mange forgreninger, der kan trækkes til besættelsen og 2. Verdenskrigs øvrige aspekter.
Det kan være køretøjer, modstandskamp og hverdagsliv.
Det er Kenneth Kristensen, der er tovholder på den nye event, og han er klar til at tage mod gode ideer,d er kan være med til at folde eventen ud.
Derfor søger han også efter personer eller foreninger, som arbejder med emner, eller samler på ting, som man kunne have interesse i at dele med fortets besøgende.
Kystmuseet arbejder indtil videre med datoen 6. juni 2021 til eventen.
Det første år bliver der tale om et mindre event for at opbygge en erfaring, som skal danne fundament til de kommende års arrangementer.