Ny dirigent og ny sæson
Når bestyrelsen for Frederikshavn Bykor onsdag den 23. august byder velkommen til en ny sæson i koret, kan de også byde velkommen til en ny dirigent.
Jens Olav Heckmann, der de seneste fem år har dirigeret koret, siger farvel, for at genoptage sin sangerkarriere og sit engagement i DR’s koncertkor.
Afløser er Dina Flyvbjerg Ledet, der blev kandidat i klassisk sang fra det Nordjyske Musikkonservatorium i 2000. Hun har stor erfaring med korsang og har sunget i mange kor. Ud over sin ansættelse på musikskolen i Frederikshavn, er hun kirkesanger i Lyngså-Albæk kirker, samt dirigent for kirkens børnekor og dirigent for Ældresagens kor i Sæby.
Den nye sæson byder på mange udfordringer, idet koret bl.a. vil synge til en koncert på Frederikshavn Bibliotek 4. oktober med et repertoire af primært danske sange f.eks. "Yndigt dufter Danmark".
Nye sangere er velkommen i Frederikshavn Bykor, og har du lyst til at være med, er du meget velkommen til at møde op.
Læs mere på www.frederikshavn-bykor.dk eller kontakt formand Ingrid Madsen på madsen.ingrid@hotmail.dk.