Ny bog om kommunens natur er på vej
Bogen er tænkt som en samling af de eksisterende foldere og du kan få et billede med
Hvert år afholder Frederikshavn Kommune en fotoaften, hvor det er der vises nogle af de flotte billeder, der bliver taget hele året i vores flotte natur af dygtige, lokale fotografer. De bedste billeder kåres og billederne anvendes i årets Naturfolder som udkomemr til april samt i artikler om naturen i Frederikshavn.
Forleden havde syv fotografer samlet deres bedste billeder til fotoaftenen, som blev afholdt i Skovhuset i Bangsbo Skoven. Det var naturvejleder Bo Storm der styrede slaget.
De deltagende fotografer var Erland Jensen, Julie Skiveren, Karen Eskildsen, Peter Hansen, Soroya Kahn, Aase Jensen og Henrik Christensen.
Mange af deltagerne har deres daglige gang i skovene og de flotte dyrebilleder understregede det mangfoldige dyreliv i området og den store tålmodighed det kræves, for at få det helt rette skud.
Efter gennemgang af over hundrede billeder, blev der stemt om og valgt et billede pr. deltager som gik videre til finalen. Og her var det Julie Skiverens flotte billede af en fuglemor med sine tre sultne unger der løb med førstepladsen.
I 2020 vil Frederikshavn Kommune indsamle billeder til en ny bog om naturen i Frederikshavn Kommune. Bogen er tænkt som en samling af de eksisterende foldere fra områderne. De 10 områder som man især gerne vil have flotte billeder fra er: Bannerslund Skov, Bangsbo, Elling Plantage, Katsig Bakker, Kalmar Rimmer i Jerup, Knivholt, Købstrup Skov, Professorens Platage, Vandværksskoven samt Teglværksskoven.
Så er du ivrig fotograf og har lyst til at dele billeder fra vores flotte natur, er det bare med at få kameraet med ud.
Der kan læses mere om bogprojektet på Frederikshavn Kommunes website.