Norskov er et godt springbræt

Om nogle måneder får tv-serien Norskov sit comeback på dansk tv. Serien, der tager udgangspunkt i fiktive hændelser i Frederikshavn og omegn, havde debut mandag d. 21. september 2015, hvor 662.000 danskere havde parkeret kaffe og marmorkage inden for rimelig afstand og så med i bedste sendetid. Og som alle nyskabelser på dansk tv fik serien stor opmærksomhed. Især i Frederikshavn, hvor handlingen helt usædvanligt udspillede sig. Man havde jo ellers vænnet sig til, at tv-dramatik pr. tradition fandt sit baggrundstapet i større byer som København og Århus. Men nu var der tænkt alternativt, og Østvendsyssels største by gjorde sig klar til at blive landskendt. Og i Frederikshavn så man desuden frem til at se én af byens sønner - den dengang 20 årige Mathias Käki Jørgensen - i debutrollen som ishockeyspilleren Oliver Bondesen.

Det er nok ikke for meget sagt, at tingene har udviklet sig ad hoc for Mathias Käki Jørgensen. Han beskriver selv deltagelsen i castingen til rollen som Oliver Bondesen som værende et tilfælde, der kom i stand efter venligt pres fra ishockeyspilleren Mike Grey. Og da først rollen var landet, har han ikke været i tvivl om, at det var skuespillervejen, han skulle gå. Og måske har det også altid ligget lidt i kortene:

- Jeg har nok altid været gøgleren, der har prøvet at underholde de andre. For eksempel i bussen, når vi har været til kampe med ishockeyholdet. Og så har jeg altid været interesseret i noget med film, og jeg ved, det stammer helt tilbage fra min tid i 6. klasse på Bangsbostrand Skole. Jeg fik en rolle i et stykke, vi opførte - en meget lille rolle - men den satte noget i gang hos mig. Og rollen i Norskov gav mig en mulighed for at se, hvad faget indebar. Og jeg synes ikke, jeg har set nok endnu.

Fordele og ulemper

Det er de færreste forundt at spille hovedrollen i en tv-serie, der tager udgangspunkt i livet i den by, man er vokset op i. For Mathias Käki Jørgensen var der både fordele og ulemper:

- Arh, der var tidspunkter, hvor jeg var meget nervøs. Fordelen har været, at jeg kan dialekten. Resten var svært. Jeg husker blandt andet en scene, der foregik nede foran Buddy Holly. Der var mange statister, og det var grænseoverskridende og gav en ekstra nerve i det hele, at jeg kendte mange af dem. Det samme var sådan set tilfældet med en længere scene, der skulle optages i Scanel Hockey Arena i periodepausen i en ishockeykamp mellem Frederikshavn White Hawks og Aalborg Pirates. Jeg er ikke Guds gave til ishockeysporten, og vi havde øvet det spil, der skulle anvendes i scenen igennem hele ugen. Det hele skulle føre frem til, at jeg scorede et mål. Men jeg rystede af nervøsitet foran det store publikum, og derfor var det faktisk ret fedt at opleve suget og begejstringen fra publikum, da jeg klappede pucken op i hjørnet.

Et ubeskrevet blad

Mathias Käki Jørgensen var et ubeskrevet blad, inden Norskov blev en realitet. Men rollen som Oliver Bondesen sparkede gang i en udvikling, der støt og roligt går i den retning, Käki Jørgensen selv ønsker. Og til november prøver han sig selv af under helt nye former. Den norske tv-ungdomsserie "Skam" skal sættes op på Aveny-T teatret i Frederiksberg, og Mathias Käki Jørgensen har fået rollen som Isak. Og når teateroplevelsen en gang har fortaget sig er planen, at Käki Jørgensen vil forsøge at komme ind på skuespillerskolen. Men det er ikke et must:

- Nej, jeg søgte ind i december og kom ikke ind, og jeg forsøger igen. Men det er ikke en nødvendighed for mig at komme ind. Man kan godt klare sig uden, og der er mange eksempler på folk, der er blevet skuespillere uden at have været igennem det system. På den anden side er der noget særligt over at have taget den traditionelle vej. Man har fået det blå stempel, kan man sige.

Et ubeskrevet blad

Rollen I Norskov har ført mange ting med sig for Mathias Käki Jørgensen. Han har udstukket en karrierevej på baggrund af sine erfaringer med skuespilleriet, og så fik han sidste år muligheden for at være med i tv-programmet "Vild med dans" - ét af TV2´s helt store fredagsunderholdningsprogrammer. Hvis ikke Oliver Bondesen gjorde ham kendt i det ganske land, så gjorde dansen det. Og det har ikke kun været en dans på roser pludselig at blive et kendt ansigt:

Svært at være kendt

- Jeg synes faktisk, det er lidt svært at være kendt. Det er ikke specielt fedt, og det er i hvert fald ikke noget, jeg hungrer efter. Jeg vil bare gerne være mig selv, og jeg har det bedst med at være privat. På mange måder har det at blive kendt været sværere, end det har været sjovt. Jeg har for eksempel ikke så lang snor længere. Jeg skal passe på, hvad jeg siger, og hvordan jeg siger det. Ellers bliver jeg måske opfattet som arrogant. Der bliver set med andre øjne på én, og det har jeg sådan set også oplevet, når jeg vender tilbage til Frederikshavn. Al opmærksomheden har gjort noget ved den måde, folk ser på mig. På en måde føler jeg mig lidt fremmed i min egen by.

Men kendt eller ej. Mathias Käki Jørgensen forsøger at holde begge ben solidt plantet på jorden, og her hjælper det faktisk at være født nordenfjords:

- Det kan godt være en fordel at være nordjyde. Jeg får i hvert fald at vide, at jeg er meget sympatisk, og det ligger nok i opdragelsen. Skuespillere kan være krukkede, men det ligger ikke til mig. Jeg forsøger at opføre mig ordentligt og være ydmyg, og det forbinder jeg faktisk med det at være nordjyde.

- Mange siger, at man i mit fag skal have spidse albuer. Jeg tror, man kommer længere med at være ydmyg og ordentlig.

Og hvad er så drømmen? Hvor fjerne stjerner er der at række ud efter? Mathias Käki Jørgensen gør sig sine stille tanker om, hvor det hele en gang skal føre ham hen:

Tør drømme stort

- Jeg tør godt drømme stort. I øjeblikket lærer jeg at kravle, jeg skal også en gang kunne gå. Jeg nyder virkelig at være med i Norskov. Jeg arbejder hver dag med yderst passionerede og dygtige mennesker, og det lærer jeg meget af. På sigt er det selvfølgelig et spørgsmål om, hvor langt talentet kan bære.

- Det ved jeg naturligvis ikke noget om endnu, men jeg kunne da godt tænke mig at prøve at arbejde i udlandet. Og skulle det blive til en Oscar, så tager jeg gerne det med, slutter Mathias Käki Jørgensen med et smil.