Det 6 mand store orkester Vikingarna er klar til at underholde den 6. og 7. august på Knivholt. Foto: Jenni Ahlbäck
Livet her

Nilles Busser sørger for shuttlebus til Vikingarna

23. juli 2021 kl. 06:40

Når VIKINGARNA og Christer Sjögren går på scenen på Knivholt Hovedgaard den 6. og 7. august, bliver der mulighed for at benytte shuttlebus fra Frederikshavn syd-, midt- og Nordby til Knivholt. Både ud og hjem.

Nilles Busser og Dansefestivalen har indgået et samarbejde, som sikrer denne service til overnattende gæster fra hotellerne samt de lokale publikummer. Så kan man tage til koncert på Knivholt uden bekymringer vedr. transport.

- Vi er utroligt glade for samarbejdet med Nilles Busser om dette tiltag. Det har været et spørgsmål som mange gæster langvejs fra har stillet os. Og nu kan vi tilbyde denne service p.g.a. det nye samarbejde med Nilles Busser.

- Et af opsamlingsstederne bliver ved banegården, og vi forsøger at få det til at passe bedst muligt sammen med eks. tog fra Skagen og Aalborg/Hjørring og busser fra oplandet mv.,fortæller Jan Michael Madsen.

Prisen bliver kr. 50.- pr. person for en tur, som afregnes i bussen.

Der køres to ture ud og to ture hjem, begge dage. Nærmere info og køreplan med opsamlingsteder mv., kan ses på www.dansefestivalen.dk og på Dansefestivalens Facebook side i løbet af denne uge.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu