Seneste nyt
Billede beskrivelse

Nikolaj er begejstret for Sportsakademiet

17. januar 2021 kl. 16.00

KOMMUNEN: 17-årige Nikolaj Blunck fra Sæby har ambitioner om at spille i Elite-rækken i badminton og leve af at spille badminton.

Han mener, at Sportsakademiet Frederikshavn kan hjælpe ham godt på vej.

I dag er han 17 år og i sommer begyndte han på Frederikshavn Handelsskole.

- Efter et år på Ikast efterskole, hvor idræt og badminton var en naturlig del af hverdagen, ønskede jeg at fortsætte et fokus på badminton trods uddannelse. Jeg blev derfor glad, da jeg fik nys om Sportsakademiet i Frederikshavn. Det lød som noget for mig, fordi jeg gerne ville træne meget og mere end jeg ellers kan komme til, fortæller Nikolaj.

Badmintonspilleren håber, at de ekstra morgentræninger i Sportsakademiet Frederikshavn kan gøre en forskel for, at han kan opnå sin drøm om at spille i Elite-rækken.

- Jeg tænkte, at det vil give meget at være med i sådant et sportsmiljø. Det vil kunne udvikle mig mere, end hvis jeg kun træner almindeligt, fordi der er lagt op til en masse styrketræning. Det vil gøre, at jeg kan blive mere eksplosiv” siger han.

Udover morgentræningerne får sportsudøverne i Sportsakademiet Frederikshavn også god vejledning og et stærkt fællesskab.

- Det er den bedste mulighed, jeg har fået. Jeg træner badminton mandag morgen med de andre badmintonspillere og tung styrketræning om onsdagen med alle de andre atleter fra Sportsakademiet Frederikshavn.

- Men noget af det bedste er det fællesskab, der er blandt os elever i sportsakademiet, fortæller Nikolaj.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste