Billede beskrivelse

Naboerne blev væk

Antallet af overnatninger på havnen i Skagen blev halveret i 2020 - lukning af grænserne rammer hårdt

05. december 2020 kl. 12.00

SKAGEN: Når Kristi Himmelfartsferien er over os, så begynder sæsonen for alvor for sejlende turister i Skagen.

Havnen fyldes godt op med nordmænd, der holder forlænget weekend på toppen af Danmark.

Men under pandemien har det været så som så.

Det ar man kunne se, hver eneste gang man har rundet havnen hen over sommerhalvåret.

Og nu foreligger årets overnatningstal for kommunens havne også og de tydeliggør udfordringerne ikke mindst for Skagen.

I 2019 havde lystsejlerne 9207 overnatninger på havnen i Skagen. I år er tallet faldet til 4446.

Det er det absolut voldsomste fald for de kommunale havne.

Havnen i Sæby er naturligvis også mærket af pandemien med en tilbagegang i antallet af overnatninger fra 4831 til 3050.

I Aalbæk er man gået fra 992 overnatninger til 787.

I Voerså er der fremgang fra 20 til 30.

Rønnerhavnen i Frederikshavn har også haft en lille fremgang fra 397 til 403.

Den oversigt, som blev præsenteret i teknisk udvalg, gælder som nævnt kun kommunale havne, og derfor er Frederikshavn Marina ikke med i opgørelsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste