Billede beskrivelse

Når energien skal mærkes

To møder med fokus på energirenovering og på oliefyr

21. oktober 2018 kl. 06.20

FREDERIKSHAVN: De kommende par uger inviterer Energibyen til hele to offentlige og gratis arrangementer, hvor du både kan blive klogere og spare penge. Begge møder afholdes i samarbejde mellem Energibyen, den statslige Energistyrelse og lokale håndværkere.

Tirsdag 6. november er der særligt fokus på energirenovering, og mødet er især relevant for boligejere, som har en energimærkning af huset, der giver plads til forbedring. Der bliver korte oplæg fra eksperterne om typiske energirenoveringsmuligheder og om, hvordan nyt tag, isolering osv. kan kombineres med eksempelvis nyt køkken eller en tilbygning.

I Frederikshavn Kommune kan man få et gratis besøg af en energirådgiver fra Forsyningen, og han vil også være til stede på mødet. Det samme vil en række lokale håndværkere, som deltagerne efter oplæggene kan tale med ved små cafeborde, hvor der er tid til at vende konkrete ideer og behov. Måske har håndværkerne også et godt tilbud med til dig.

Ugen efter, nærmere bestemt mandag 12. november, afholder vi igen orienteringsmøde. Denne gang er det særligt målrettet oliefyrsejere, og oplæggene handler om, hvilke muligheder der er for at skifte til fjernvarme, varmepumper, pillefyr eller andre alternativer, som er bedre for både pengepung og miljøet. Vi gentager samme model med oplæg først og mere personlige samtaler med VVS-firmaer med mere.

Begge møder holdes i hovedbygningen på Knivholt Hovedgaard om aftenen fra klokken 19, og der bliver serveret kaffe og kage. Der er sidste tilmeldingsfrist torsdag den 1. november for arrangementet 6. november, og torsdag 8. november for arrangementet 12. november.

Tilmelding på paba@frederikshavn.dk eller på tlf 61 62 61 15.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste