Nådesløst drama i Det Musiske Hus

Fredag aften oprullede Frederikshavn Teaterforening sekunderet af Folketeatret en nutidig fortælling om danskere, vi alle kender.

Det kan måske umiddelbart synes lidt gråt og ligegyldigt, men det er turneforestillingen "Til (ingen verdens) nytte" på ingen måde.

Tværtimod kunne dramaet kandidere til at være det mest relevante teaterstykke i denne sæson.

I Madeleine Røn Juul instruktion udstiller dramatikeren Thomas Markmann nådesløst tidens og samfundets umenneskelighed og fokus på præstation.

Vi kender konsekvenserne fra vores dagligliv - langvarige strabadserende stressforløb og mennesker, der går i hundene, fordi de føler sig uduelige, og ikke får lov til at gøre nytte og være med i et samfund, hvor der kun er plads til de stærke og de hurtige og de omstillingsparate.

Netop fordi scenen rammesætter det forhold, at vi er reduceret til et produktions- og forbrugsdyr, der bare skal tage os sammen, så har skuespillet intet behov for flødeskum og fancy udstyr.

Dramaet lever i skuespillernes spil.

Til (ingen verdens) nytte - er et hverdagsdrama om et godt menneske, kvinden Berit på 60 år.

Hun gør intet væsen af sig selv, tværtimod, hun vil bare gerne yde noget. Og det går helt fint, så længe hun får lov at sælge billetter som ansat hos DSB.

Hun stråler af velvilje, hun taler med kunderne, vejleder og skaber og skøn atmosfære. Er der nogen, der kan huske, hvordan det var?

For i dag er det slut. Hun bliver fyret.

DSB har rationaliseret, billetsalget er udliciteret, hvis man da ikke bare skal trække dem i en maskine som kun er tekstet for danskere og derfor altid samler en kø af turister, som ikke aner, hvordan de skal gøre.

Sådan er set-uppet i dramaet om Danmark lige nu.

Og i en ejendom i det Danmark sidder Svend og brokker sig i sin lænestol.

Den fyrede Berit, der er rykket ind nedenunder, har stadig ikke fundet andet arbejde, skønt HR-Karina fylder hende med behjertet snak om muligheder, om genoptræning, støtteordninger, kurser og så et eller andet job.

Og Jakob Lohmann - som vi kender så godt som Norskovs Bonden, spillede en stresset supermarkedschef, som irriteres over at netop Berit fylder en plads i faderen Svends liv. Hvilken plads og hvorvidt den er gensidig sættes til slut under debat - eller i det mindste italesættes.

Og netop evnen til at iscenesætte virkelighedens galskab med et strejf af humor bidrog til at skabe en dyb og seriøst opsætning uden at gå i sort.

Det fortjener instruktøren og de fire skuespillere på scenen, Pia Rosenbaum, Jacob Lohmann, Finn Nielsen og Lisbeth Wulff stor anerkendelse for.

De bandt vores virkelighed elegant sammen i en spidsvinklet og periodisk grotest, men absolut humoristisk udlægning, som alle kunne nikke genkendende til, Den ustyrbare dagligdag, som kører afsted med os - i hvert fald, hvis vi ikke stopper op og proklamerer systemernes endeligt.

Det var Frederikshavn Teaterforening, der stod bag dette debatskabende stykke drama - en debat, der allerede startede i pausen og helt givet fortsatte efter tæppefald.