Billede beskrivelse

Musikpris gik til URT

Overrakt under Waterline Festivalen

18. marts 2018 kl. 10.43
Opdateret kl. 10.55

Waterline Festivalen bød på en ganske særlig tribute til musikken, dens udøvere og dens ildsjæle.

Musikprisen Toneværk blev nemlig uddelt for første gang ved rockfestivalen, og der var 13 kandidater fra det meste af Nordjylland i spil.

Det Musiske Hus og Royal står bag Toneværkprisen, der uddeles til musikere, branchepersoner, arrangører eller personer i musikkulturen, der gennem deres virke har arbejdet for at styrke den rytmiske musik i Nordjylland.

Dommerkomiteen udgøres til første uddeling af Signe Wang Carlsen, musiker, Steffen Westmark, musiker, Hanne Elkjær, DMF, Jens Ole Amstrup, Det Musiske Hus, og Peter Christian Jensen, Royal Beer udgjorde dommerkomiteen og mellem de 13 fine kandidater valgte de at pege på Urt - Ungdomsrådet Thy, som første prismodtager.

Urt har i den grad markeret sig som livemusik-arrangør og det i den egenskab, de får prisen.

Det meste af Ungdomsrådet var på scenen for at modtage prisen på 20.000 kroner, som selvfølgelig skal bruges il at skabe endnu bedre livemusik.

- Og så har vi voldsomt brug for en ny støvsuger, lød det fra en af prismodtagerne til store jubel for festivalgæsterne, der stod klar til at tage mod Magtens Korridorer.

Prisen er på 20.000 kroner og det er Det Musiske Hus og Royal står bag den.

De øvrige prisnominerede var musikeren Lasse Sandkamm, underviser Line Gade, underviser/musikterapi, musiker Wenche Hartmann, arrangør Bålhøj Festival, komponist Viggo Steincke, bandet Caro, band arrangør Berno Jacobsen, arrangør Freddy Rafn, musiker Gregers, Foreningen Danish Vaishyas, arrangør Troels Højgaard Sørensen, bestyrer 1000Fryd og arrangør Skagen Festival.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste