Billede beskrivelse

Langt hjemmefra: Murer Kjeld var på besøg på østkysten

21. marts 2022 kl. 17.00
Opdateret 23. marts 2022 kl. 09.01

Der er godt gang i Røde Kors’ aktiviteter i Sæby.

Inger Ejstrud har efter 18 år i formandsstolen i Røde Kors Sæby-afdeling valgt at stoppe som formand.

I sin sidste formandsberetning på generalforsamlingen slog hun fast, at selv om 2021 har været præget af coronapandemien, blev det trods alt et godt og aktivt år for afdelingen.

Se også
Julehjælp 2021

Medlemmerne fik en dugfrisk orientering om Dansk Røde Kors’ tilstedeværelse i Ukraine og nærområderne, og hvordan de dag og nat gør alt, hvad de kan for at hjælpe mennesker med akut behov for nødhjælp.

Sæby afdelingens aktiviteter i Genbrugsbutikken, Besøgstjenesten, Nørklerne og Nørkleriet samt Flygtningeaktiviteten er ved at være tilbage på samme aktivitetsniveau som før corona.

Billede beskrivelse

Ligeledes fremgik det af beretningen om afdelingens støtte til inden- og udenlandske projekter, om ferielejr for lokale børn, om julehjælp og om den årlige dør-til-dør indsamling.

Under valghandlingen blev Inge Carlé valgt som ny formand. Inger Ejstrud blev valgt som menigt medlem af bestyrelsen, som i øvrigt gav genvalg til Ulla Larsen og Palle Mølholt.

Den afgående formand blev hyldet for sin indsats af såvel bestyrelse, aktivitetsleder og af repræsentanter fra Landskontoret.

Efter generalforsamlingen gav murermester Kjeld Pedersen, Lønstrup en levende og detaljeret beretning om, hvordan det i oktober 2019 lykkedes at rulle det ikoniske Rubjerg Knude Fyr 70 meter væk fra kysten på godt fem timer.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste