Motion gør sindet godt
Mob din krop står bag 2 ugentlige cykelture i Frederikshavn
FREDERIKSHAVN: Idrætsforeningen Mob din krop sætter sig sadlen i opgaven på at få psykisk sårbare ud af cykle.
For regelmæssig cykling kan gøre en stor forskel, hvis man slås med depression, angst eller skizofreni,
Det er grundtanken bag 100 km for mental sundhed, som ruller afsted hver uge her i sommerhalvåret i Frederikshavn.
Cykelglæden er omdrejningspunktet, når der inviteres til gratis cykelture på 10 km i Frederikshavn i et tempo, hvor alle kan være med.
Frem mod Verdens Mentale Sundhedsdag 10. oktober kan deltagere samle cykelture, og hvis de runder de 100 km undervejs, så får de en præmie og er med i lodtrækningen om bl.a. en cykel.
I Frederikshavn cykles der hver tirsdag kl. 17.00 og hver fredag kl. 13.00 fra Fontænehuset i Skansegade 12C og alle kan være med.
Det er idrætsforeningen Mob din krop og Cyklistforbundets repræsentant i Frederikshavn Peter Sørensen står bag turene. Initiativet er udviklet af Dansk Arbejder Idrætsforbund, Cyklistforbundet, Psykiatrifonden og SIND med støtte Fonden Roskilde Festival og Simon Spies Fonden.
På hver tur er der frivillige kaptajner med, som sikrer, at alt foregår hyggeligt og med fokus på trafiksikkerheden.
- Det vigtigste er, at alle får en god cykeloplevelse. Både tempo, rute og hyggeniveauet er planlagt sådan, at der er plads til alle - men at deltagerne samtidigt får nogle gode oplevelser undervejs.
- Og så cykler vi selvfølgelig uanset om solen skinner eller regnen pisker ned, vi skal jo ud og samle nogle ture, siger Søren Vestergaard Pedersen, idrætskoordinator i Frederikshavn Kommune
Initiativet havde sidste år succes i syv danske byer, hvor i alt 63 personer rundede de 100 km, og en efterfølgende evaluering foretaget af forskere fra Psykiatrisk Center Glostrup og Rigshospitalet viste, at turene skaber et forpligtende og ligeværdigt fællesskab. Et fællesskab som ofte kan være svært at finde, hvis man slås med depression, angst eller skizofreni - eller som en af sidste års deltagere beskrev turene:
- Det er altså også det sociale ved det. Altså nu bor jeg helt alene, og der er sgu mange timer, man skal slå ihjel rundt omkring, så lige så snart, der er nogen tilbud, og det har med motion at gøre, så ved jeg ikke, så synes jeg da også bare, det er ærgerligt, hvis man siger nej, fordi det har så god indvirkning på min hjerne".