Mød kvinden bag kunsten
Siden 1. februar har interesserede kunnet opleve nogle af 74-årige Inge Nielsens værker, idet hun udstiller i Ældre Sagens lokaler, Søndergade 42 B i Frederikshavn.
22. marts kan man møde kunstneren, når der er åbent hus samme sted.
Det er gratis og foregår i tidsrummet fra klokken 14.30.
- Vi har oplevet en stor interesse for Inges akvareller, fortæller Grethe Jensen fra lokalafdelingens kunstudvalg, og derfor er vi glade for, at hun vil komme og fortælle om sine værker, og hvad der har inspireret hende.
Inge Nielsen elsker at arbejde med papir i alle kvaliteter og farver, og hun bruger ganske små akvarelfarver, også til de store billeder.
- Hun fortegner, maler, trækker op med pensel og tusch. Af og til bruges blyanten igen, men alle hendes værker har et navn og en historie, slutter Grethe Jensen.