Mob din krop - kør på cykel

18. august 2018 kl. 11.20

Tre cykelryttere fra MOB DIN KROP-projektet fra Frederikshavn Kommune var fredag 17. august med til at sætte gang i cykelløbet - CykelForSagen / til Varde fra Skagen. Thomas McClure Christensen, Anton Houmann og deres cykel coach Claus Petersen cykler med fra Skagen til Aalborg på første etape. Startskuddet lød kl. 12.00 ved Skagen Fritidscenter.

- I 2017 var jeg med MOB DIN KROP til at sende løbet af sted mod Varde. Og den dag fik jeg bare lyst til at cykel med. Og det skal man åbenbart ikke sige højt, griner Thomas.

MOB DIN KROP og idrætskoordinator Søren Vestergaard Pedersen greb chancen og har siden arbejdet i kulissen på at få skabt endnu et cykeltilbud i foreningen.

MOB DIN KROP har allerede tilbud om mountainbike og hverdagscykling, så da Thomas og et par stykker mere sagde, at de gerne vil cykle med i 2018, så er det jo sød musik i mine ører, supplere Søren Vestergaard Pedersen, der er idrætskoordinator i Frederikshavn Kommune.

Rytterne har trænet siden april måned med Claus Petersen og Peter Bjørn From, som deres cykeltrænere. Og nu er der kommet rigtig mange kilometer i benene og bagdelen er også trænet til de mange timer på sadlen. De tre cykelryttere har undervejs haft nogle delmål - blandt andet var det vigtigt at deltage i det lokale rødspætteløb i Frederikshavn. En super oplevelse, der absolut gav mere blod på tanden til at cykle og træne rundt i det skønne landskab i omegnen. Allerede nu snakkes der om cykle hele vejen i 2019. Stærkt!

Men ja, nu er der sommerfugle i maven og cyklen er tjekket til på fredag, hvor starten går fra Skagen Fritidscenter kl. 12.30 sammen med 128 glade cykelryttere. Feltet sendes afsted i 5 hold med hver deres gennemsnitsfart. Mange medlemmer af MOB DIN KROP tager også turen til Skagen og bakker op om deres medlemmer - så der er lagt op til fest, når feltet sendes afsted, hvor alle er velkommen.

Initiativet Cykelforsagen, bygger på en gruppe frivillige ildsjæles interesse for at kunne gøre noget for den gruppe af medborgere, som af det offentlige betegnes som psykisk syge/sindslidende. Borgere der ikke altid har nemme livsvilkår som gør, at de i perioder har brug for støtte, som går længere end hvad staten og kommune kan tilbyde - derfor vil initiativtagerne gerne være med til at sætte fokus på sindslidendes muligheder i idrætten og det frivillige foreningsliv.

På deres vej gennem Jylland møder feltet andre idrætsforeninger inden for psykiatrien. Læs mere på www.cykelforsagen.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste