Mest til Rebild - mindst til Læsø

Allerede i denne uge med start torsdag 8. oktober vil de danske lønmodtagere, kunne se tre ugers indefrosne feriepenge rulle ind på deres konto og det er starten på en pengeregn over de lønmodtagere, der har feriepenge til gode og som har bedt om at få dem udbetalt.

Der er dog store forskelle på, hvor meget den gennemsnitlige lønmodtager i hver kommune får udbetalt.

Det viser en undersøgelse fra Spar Nord, som er foretaget på baggrund af de aktuelle løntal fra Danmarks Statistik.

I gennemsnit får hver dansker udbetalt 24.701 kroner.

I Nordjylland er det dog alene borgerne i Rebild, der sniger sig op over landsgennemsnittet med 25.115 kroner.

I resten af de nordjyske kommuner triller der færre penge ind efter følgende model:

Brønderslev 22.932

Mariagerfjord 22.895

Aalborg 22.568

Frederikshavn 22.380

Jammerbugt 22.226

Hjørring 22.044

Vesthimmerland 22.003

Thisted 21.137

Morsø 20.652

Læsø 19.031

- Der er store kommunale forskelle på, hvor mange penge der bliver udbetalt, og her placerer kommuner i den nordlige del af hovedstadsområdet, hvor mange mere velhavende familier bosætter sig, ikke overraskende øverst på listen.

Faktisk skal man helt ned til nummer 18 på listen, nemlig Skanderborg Kommune, som får 26.918 kroner udbetalt i feriepenge, for overhovedet at finde en kommune, der ikke ligger på Sjælland, forklarer Jens Nyholm, der er cheføkonom i Spar Nord i en kommentar til opgørelsen.

- Ø-kommunerne får den mindste effekt af udbetalingen, hvis man kigger på lønmodtagerne isoleret set.

- Men ser man på det overordnede billede, vil de formentlig mærke det positivt på andre vigtige parametre, da fælles for mange ø-kommuner er, at de er populære feriedestinationer med mange sommerhuse, forklarer Jens Nyholm i kommentaren til opgørelsen.

- Der er en vis sandsynlighed for, at udbetalingen vil smitte positivt af på især turismen og servicesektoren, som ellers har været hårdt ramt under coronakrisen. Det skyldes, at udsigten til at få de mange feriepenge mellem hænderne potentielt kan få pengene til at sidde lidt mere løst i lommerne.

- Samtidig er de lønmodtagere, der potentielt kan hæve færrest penge, dem, der sandsynligvis vil være mest tilbøjelige til faktisk at hæve og bruge dem – og omvendt. Og det vil til en vis grad udligne de forbrugsmæssige effekter fordelt over hele landet, siger Jens Nyholm.