Mere Bornholm fra Aalborg
Sidste år begyndte DAT at flyve direkte mellem Aalborg Lufthavn og Rønne Lufthavn på Bornholm. Det blev så stor en succes, at det danske luftfartselskab i år udvider sæsonen for flyvningerne.
Sidste år lettede det første fly til Bornholm 17. juni - men i år går den faste rutefart i gang allerede 10. maj - og den slutter først i slutningen af uge 42 - efterårsferien.
Der vil være to ugentlige afgange.
Derudover sætter DAT afgange ind i påsken og op til store bededag.