Billede beskrivelse

Menneskesyn på spil

Foredrag om etik, tro og eksistens i Abildgård Kirke den 9. oktober

02. oktober 2017 kl. 08.00

Etiske spørgsmål griber ind i alle menneskers liv og er noget vi alle bør tage stilling til. Men man finder sjældent enkle eller entydige svar på spørgsmålene, og en søgen efter etiske retningslinjer finder man derfor bedst i dialog med andre.

Det Etiske Råd består af 17 medlemmer og et af dem er det nordjyske medlem af Det etisk Råd Christian Borrisholt Steen. Han kommer til Abildgård Kirke mandag den 9. oktober kl. 14.30 og holder oplæg til samtale og diskussion om etik, tro og eksistens. Han fortæller også, hvordan hans kristne livs- og menneskesyn giver ham styrke og inspiration til arbejdet i rådet.

Med en Master i Etik og Værdier i Organisationer (MEVO) og med flere års erfaring fra først Den Regionale Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland og dernæst siden 2012 som medlem af Det Etiske Råd har han et stort kendskab til og erfaring med at arbejde med etiske problemstillinger og dilemmaer.

I mere end 10 år har han haft en fast klumme i NORDJYSKE Stiftstidende, hvor han skriver om etik, tro og eksistens. Christian Borrisholt Steen er i særlig grad optaget af etiske problemstillinger, der er forbundet med livets begyndelse og dets afslutning.

Hør med og vær med, når vi i oplæg, samtale og dialog fokuserer på menneskesyn, etik, tro og eksistens.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste