Mark Reinert overtager roret
Tornados får 29-årig frederikshavner som cheftræner
STRANDBY: Når herrespillerne fra SEIF Tornados efter coronakrisen begynder forberedelserne til den kommende sæson bliver det med en ny træner ved roret.
Få dage efter at Jonas Risom meddelte, at han stoppede efter denne sæson, gik ligaudvalget i gang med at finde en kompetent afløser.
Det bliver 29-årige Mark Reinert, der i den kommende sæson skal stå i spidsen for SEIF Tornados herrer liga hold.
- Vi er sindssygt stolte af, at kunne præsentere Mark Reinert, som ny cheftræner efter sommerferien.
- Vi føler, at vi har fundet den helt rigtige profil til klubben.
- På forhånd havde vi lagt os fast på, at vi enten ville have en meget erfaren træner eller et trænertalent med erfaring som spiller fra højeste niveau, forklarer Carsten Jensen og fortsætter:
- I Mark har vi fundet en person, der har prøvet lidt som spiller. Mark lagde selv staven på hylden i en rimelig tidlig aldre, da han hurtigt blev overhalet af sin lillebror, som var en et meget stort talent indenfor floorball sporten.
- Han valgte gudskelov, at forsætte som træner, og har på den post været vidt omkring. Efter de samtaler, som vi har haft med Mark, føler vi, at han er den helt rette til at tage over efter Risom. Vi er rigtig glade for, at have en aftale med Mark, som løber de næste to sæsoner. Lad os håbe, at dette kan udvikle sig til noget stort, siger Carsten Jensen.
Udover, at have skrevet under med Mark, som chef træner, har vi også allerede de holdledere klar på holdet.
Det er igen i år Sonni Læsø og Allan Haaber.
- Vi er rigtige glade for, at de to uundværlige gutter Allan og Sonni, vil tage en sæson mere, som holdledere på liga holdet. De gør et ufatteligt stort stykke arbejde, som man tit glemmer at værdsætte, siger Carsten Jensen.