De kreative malere er klar til at fortælle om deres arbejde 26.marts
Livet her

Malerfællesskabet "Kontrasterne" holder åbent værksted

15. marts 2023 kl. 16:01

Det kreative malefællesskab “Kontrasterne” gentager succesen og holder åbent værksted søndag  26. marts kl 11-16 på Sildevej 18, Strandby Havn.
“Kontrasterne” er 12 meget forskellige malere, som er samlet om en fælles interesse - nemlig at arbejde kreativt.

“Kontrasterne” har netop fået et nyt medlem: Preben Frydkjær fra Hjørring, som glæder sig til at vise sine værker på værkstedet.
- Det vi har her på værkstedet, synes vi er helt unikt. Det er et meget inspirerende sted at arbejde. Vi er gode til at sparre med hinanden og give feedback, når man har udfordringer i processen, skriver kunstmalerne og fortsætter:
- Vi har mange forskellige udtryk og arbejder både med akryl, olie, akvarel og tryk. Nogle er også begyndt at arbejde med ler.
Male fællesskabet har haft værkstedet i 4 år og holder med jævne mellemrum kurser med spændende undervisere, for at få ny inspiration og videreudvikle os. Her deltager ofte andre udøvende kunstnere.
26. marts har man så muligheden for at se, hvad medlemmerne har arbejdet med det sidste år og få en god snak. Alle er velkomne!

Du kan opleve mange forskellige maleriske udtryk hos "Konstrasterne" på Strandby havn.
Annonceret indhold

Nyeste