Billede beskrivelse

Madsamarbejde over kommunegrænser

Ældrerådet er klar til at bakke op om et politisk forsøg på at etablere en ordning enten med Hjørring eller Region Nordjylland

09. februar 2020 kl. 11.01

KOMMUNEN: Det er snart et år siden socialudvalget i kommunen besluttede, at der ikke skulle afsættes midler til at renovere det kommunale køkken på Ankermedet i Skagen.

I stedet nedsatte man en arbejdsgruppe, hvis opgave var at undersøge alternative muligheder.

Arbejdsgruppen har arbejdet med forskellige muligheder, som efterfølgende er blevet vurderet i henhold til udfordringerne med et faldende kundegrundlag og udfordringer i forhold til anlægsinvestering.

Det drejer sig om godkendelsesmodellen, samarbejde om madproduktion med anden kommune samt udbud af madservice.

Som led i afklaringsarbejdet har Ældrerådet nu givet sit input til, hvor man ser madservicen klaret på den lange bane, og rådet anbefaler, at Frederikshavn Kommune fortsat anvender godkendelsesmodellen.

Ældrerådet foreslår, at kommunen – på politisk niveau – undersøger, om der kan etableres et samarbejde via et §60-selskab med eksempelvis Hjørring Kommune eller Region Nordjylland om madservicetilbud.

Såfremt det ikke er muligt vil Ældrerådet anbefale en udbud af madservice med en forudsætning om, at de resterende medarbejdere i madservice virksomhedsoverdrages, alternativt tilbydes andet arbejde, eksempelvis som kostfaglig medarbejder i Leve-Bo.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste