Billede beskrivelse

Luther og reformationsjubilæet

24. september 2017 kl. 08.00

Foredraget om "Martin Luther og reformationsjubilæet" gives tirsdag den 3. oktober kl. 14.30 i Bangsbostrand Kirkes Sydfløj af provst emeritus Ole Dybro.

Foredraget vil med fortællingen om Martin Luthers liv og værk søge at pege på de gevinster, der kom ud af de dramatiske begivenheder i 1500 tallet og søge at trække paralleller til vor egen tid.

 Martin Luther har siden hans død været omtalt utrolig meget og foredraget vil vise, at man må balancere mellem to yderpoler, når man beskæftiger sig med Luther.

Vi må aldrig glorificere ham, gøre ham til en anden helgen, hvad han kraftigt ville have sig frabedt. På den anden side må vi heller ikke dæmonisere ham, bl.a. med baggrund i hans hadske skrifter mod jøderne - Luther er en vigtig historisk person, som man ikke ustraffet hiver ud af samtiden og anbringer ham i vores nutidige sammenhæng.

Men - han er stadig aktuel - også i dette 500. år for reformationen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste