Billede beskrivelse

Lufthavnen reder op til 900 ekstra biler

nu gør man klar til at udvide antallet af p-pladser så man når 6400

02. oktober 2018 kl. 19.20

NORDJYLLAND: Passagererne bliver ved med at strømme til Aalborg Lufthavn. I september krydsede man en magisk grænse, da da 160.000 passager for første gang nogensinde rejste til eller fra lufthavnen.

Passagerfremgangen betyder, at lufthavnen nu tager fat på en udvidelse af antallet af parkeringspladser, så man næste sommer vil have 900 ekstra til rådighed, så man når op på 6400 p-pladser.

Det er tiende år i træk, at lufthavnen udvider antallet.

Direktør Søren Svendsen fortæller, at man i sommer løb tør for parkeringspladser, og derfor var nødt til i en fart at lave 300 midlertidige parkeringspladser.

Han regner med, at de 900 pladser, man nu bygger, er nok til at opfylde behovet et godt stykke ud i fremtiden. I 2020 bliver lufthavnen koblet på jernbanenettet, og det skullet meget gerne betyde, at lufthavnen kan klare sig med 6400 parkeringspladser.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste