Billede beskrivelse

Louise Andersen vandt ugepræmien

Stempelkonkurrencens delvinder er trukket - og det på gemalens 40 års fødselsdag

18. december 2020 kl. 08.00

KOMMUNEN: Corona eller ej, så har frederikshavnerne i den grad stemplet ind i årets store julesatsning - stempelkonkurrencen.

Siden 16. november har kan man kunnet melde sig under NORDJYSKE Mediers jule-stempelkampagnes faner i Lokalavisen Frederikshavn og for ottende år i træk kan stempelkuponerne omsættes med masser af stempler i takt med at man køber sine julegaver ind i byens butikker.

48 butikker er med i kampagnen, som uge efter uge har budt ind med en jule-gaveregn på samlet 159.000 gode danske kroner.

Og nu er endnu en delvinder fundet.

Det er ugevinderen Louise Andersen, der netop har fået overrakt ugepræmien - gavekort for 5000 kroner.

Og mon ikke nok hun finder vejen til at anvende gevinsten.

Der er to små børn, som givet er kreative på ønskefronten og en gemal, som net på overrækkelsesdagen fyldte 40. Så her er der nok en en ekstra julegave i vente.

Måske kan der også blive lidt til “selvforkælelse”, fortæller Louise Andersen, der sætter stor pris på byens butikker og så vidt muligt julegavehandler lokalt.

Men der er god grund til at fortsætte med at stemple ind.

Det var sidste ugevinder inden det hele kulminerer lige op til jul, hvor hovedpræmien på 28.800 kroner - 48 gavekort a’ 600 kroner skaber grundlaget for et lidt sjovere jul i en af de lokale husstande i Frederikshavn.

Så der er en god grund til at teste heldet i stempeldysten både for ugepræmier og for hovedgevinsten. Chancen er der, hvis man skriver sig ind i mulighedernes land ved som kunde, at stemple løs i byens butikker.

Det er bare et spørgsmål om at komme i gang med at svinge Dankortet - for oven i coronarestriktioner gennem otte tunge måneder, har vi behov for glæde og lys i hverdagen.

Forudsætningen for at få vinderchancer er, at du handler lokalt.

Når kuponen er stemplet helt ud, så skal den indleveres og man kan gå i gang med kupon nr. 2 eller 15 alt efter hvor meget man shopper igennem lokalt.

Man kan stemple til og med 20. december og de udfyldte kuponer kan afleveres hos NORDJYSKE i Tordenskjoldsgade 2 eller i julemandens store røde postkasse som opstilles på det nye Frederikshavner-torv i Thuesen Bergs Gade.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste