Billede beskrivelse

Lotteri kom i klemme

Forårsmessen skulle have sikret FfI et stort lotterisalg

09. marts 2020 kl. 19.01

FREDERIKSHAVN: Som et nyt initiativ til at skaffe penge til klubkassen, havde FFI håndbold valgt af investere i et lotteri med en ny bil som hovedgevinst – en Dacia til en værdi på kr. 110.000,-. Målet var at sælge så mange lodder til Forårsmessen, at lotteriet gik i nul og at det efterfølgende salg frem til udtrækningen den 27. marts, ville være overskud til klubkassen. Lodderne koster kr. 100,- pr. stk.

- Jeg må indrømme at det ikke var den sjoveste fredag aften jeg har haft, fortæller Jan Pedersen fra FFI. Vi ville prøve noget nyt med det her lotteri og det var selvfølgelig en chance at tage, men sådan er det en gang imellem. Vi havde ikke lige regnet Corona virus med som risiko.

- Vi kunne smide håndklædet i ringen og annullere lotteriet, men vi har besluttet os for at fortsætte.

- Vi har i alt 3500 lodder og 27. marts til herrernes kamp mod Hjallerup foretager vi udtrækningen blandt de solgte lodder.

Så der er virkelig stor chance for at vinde.

Nu skruer vi op for salget gennem ungdomsspillere og forældre og håber også på at alle sportsinteresserede i kommunen, vil være med til at hjælpe os, fortæller Jan Pedersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste