Loop gør træning sjovere med ny teknologi

Medlemmer får mulighed for at tracke deres træning ved hjælp af et intelligent Beefit-ur eller -armbånd.

17. april 2018 kl. 11.20

FREDERIKSHAVN: Ideen er enkel - men teknologien er avanceret og helt ny: Track din træning i fitness maskiner.

I Loop kan man nemlig nu tracke ens træning, så man efterfølgende kan se, hvordan man har trænet.

Al træningsdata opsamles i en gratis Beefit app, så man efterfølgende har adgang til en masse data om sin træning.

På den måde kan man tracke hver træning og se sin udvikling fra gang til gang.

Man kan altså bruge Beefit til at tracke den enkelte træningssession, men også til at sætte mere langsigtede målsætninger - som man så kan følge i app’en.

- Vi har i godt og vel et års tid testet teknologien i to Loop Fitness centre og de første reaktioner er, at medlemmerne føler sig langt mere motiverede til at komme afsted for at træne, når de får et bevis for, hvor meget, hvornår og hvordan de har trænet, fortæller medstifter af Benefit Technology, Jonas West Alrø, som har udviklet den nye teknologi.

Indehaver i LOOP Fitness Frederikshavn, Peter Lyster, er begejstret over at kunne tilbyde Loops medlemmer adgang til den nye tracking teknologi og ser store perspektiver i den.

- Vi håber, at medlemmerne vil tage teknologien til sig, og benytte sig af dens muligheder og indsigter til at motivere sig selv og have det sjovt med deres træning.

24. april holder LOOP på Hjørringvej 161c åbent hus fra 8-12, hvor man kan møde instruktører og udviklerne af teknologien

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste